Hvad vil det sige at have kommunen til fælles?

Det lyder meget verdensfjernt, når vi taler om at have kommunen til fælles. Men i virkeligheden er det meget konkret. Se her hvordan den spanske boligbevægelse skaber fællesskaber og organiserer sig imod en politisk dagsorden der smider familier ud af deres boliger. (50 minutters film med engelske undertekster)

Kommunen til Fælles

Workshop beskrivelse

Kommunalpolitik er begyndt at fremstå i et nyt lys. I Danmark fremstod kommunerne ofte som en lidt støvet garant for den nære velfærd og for den lokale sammenhængskraft. I dag er de frontlinjen i velfærdsnedskæringer og kontrol med arbejdsløse og asylansøgere. Men globalt er der mange kommuner, som er ved at finde en mere progressiv rolle: I USA udgør de såkaldte “Sanctuary Cities” en af de vigtigste oppositioner imod Trumps udlændingepolitik. Og i Spanien sidder folk fra sociale bevægelser, der opstod i krisen, i dag på borgmesterposterne i 4 ud af landets fem største byer, herunder Madrid og Barcelona.

Denne praktiker-workshop stiller tre spørgsmål til aktive i nye lokal-forankrede sociale bevægelser i Danmark:

  • Hvordan står det til med den nære velfærd og solidaritet i kommunerne, og hvordan arbejder nye sociale bevægelser for at forbedre lokalsamfundets vilkår?
  • Hvordan forholder nye sociale bevægelser sig til kommunalpolitik i et kommunal-valgår?
  • Kan kommunerne blive udgangspunkt for (kampen for) det gode liv i fællesskab?

Vi inviterer bl.a. praktikere fra Venligboerne, Velfærdsalliancen, Næstehjælperne, Trampolinhuset, samt repræsentanter fra borger-bevægelserne Barcelona en Comú, Independence for Frome og Working Families Party. Derudover vil der være udsyns-oplæg, som kigger på kommunerne som ramme for det gode liv i fællesskab i et historisk og internationalt perspektiv.

Sted:

Institut for X, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C

Tilmelding:

Hvis du er interesseret i at deltage skriv til os på kommunentilfaelles@gmail.com. Der er begrænsede pladser, med prioritet for praktikere – så skriv gerne lidt om dig selv.